Politik
MiljøpolitikVi har i EU et behov for at gøre os fri fra vores afhængighed af fossile brændstoffer. Hvis vi skal gøre os fri af de fossile brændstoffer og forhåbentlig finde en erstatning for de store kul-kraftværker bliver vi nødt til at kigge på alle løsninger i Europa. Vedvarende energi som vindenergi og solenergi er gode supplementer i den Europæiske energiforsyning og det er vigtigt at vi fortsætter forskningen og udviklingen inden for disse områder, så vi forhåbentlig en dag kan have helt rene energiformer til rådighed. Sandheden er desværre bare, at teknologien inden for vind og sol energi er sådan, at de ikke kan genererer et stabilt niveau af energi, der er tilstrækkeligt til at drive et moderne samfund. Vi har derfor valget mellem at fortsætte vores enorme CO2 udledning indtil den vedvarende energiteknologi kan tage over, eller kigge på alternative løsninger til at løse problemet her og nu. Atomkraft er, her og nu, klart den bedste løsning på dette problem. A-kraft er kommet milevidt siden 80´erne og er i dag den reneste form for energi, og vi skylder hinanden og miljøet at åbne op for denne ressource. |
ArbejdsmarkedspolitikVi har i Danmark et unikt og fantastisk velfungerende system hvor arbejdsmarkedets parter har frihed til at selv forhandle aftaler på plads omkring både løn og arbjedsvilkår. Det er et system der har været stærkt medvirkende til at forme det yderst fleksibele arbejdsmarked som vi har idag og som har skabt grobund for vores vækst og velstand igennem en lang årrække. Det system skal vi holde fast i og derfor er det vigtigt at vi kæmper for at forhindre at en overstatslige ramme for forhandlinger bliver presset ned over hovedet på os med tiltag som arbejdstidsdirektivet. Når EU eksempelvis bestemmer en maksimal arbejdsuge på 48 timer er det nærliggende at spørge om politikere valgt i sydeuropa virkelig har så stor indsigt i det danske arbejdmarked, at de har ret til at begrænse de danske fagforeningers mulighed for at indgå de aftaler med arbejdsgiverne, som gavner deres medlemmer mest. Vi har ikke brug for et EU der forsøger ensrette det danske arbejdsmarked med det tilsvarende i Frankrig, Italien og Grækenland. Vi skal holde fast på vores ret til at selv indrette vores struktur på arbejdsmarkedet uden overstatslig indblanding fra EU. SundhedspolitikI EU har man længe diskuteret hvordan man skal strømline sundhedspolitikken i Europa. Jeg er af den holdning at det vigtigste i sundhedspolitikken er at patienterne får den bedste og hurtigste behandling. Det er ikke vigtigt om den behandling foregår i det offentlige eller det private, i Danmark eller i udlandet. Derfor kan jeg også sagtens hilse en lovgivning velkommen som åbner op for at danske patienter kan behandles i hele EU. Problemet opstår dog når EU træffer beslutninger om det danske sundshedsvæsen og dansk sygesikring hen over hovedet på det danske folk. Det danske sundhedsvæsens opbygning er udelukkende en sag for danskerne og selvom det nye sundhedsdirektiv på mange måder går i god tråd med min personlige holdning, så vil jeg til enhver tid kæmpe for at bremse EUs magt på området. Vi skal udvide patientrettighederne når jeg og mine ligesindede får overbevist danskerne om at det er en god idé, ikke når Eurokrater valgt i Frankrig og Italien beslutter sig for at tvinge os til det. |
Vision for EUVi har i Liberal Alliance en vision om et EU der koncentrerer sine kræfter på at sikre fri bevægelighed for kapital, varer, serviceydelser og arbejdskraft i Europa. EU har over en lang årrække bevæget sig væk fra dette overordnede mål for unionen og langsomt men sikkert har tilranet sig magt over en lang række områder som de individuelle medlemslandes befolkninger burde have frihed til at bestemme selv. Jeg vil som medlem af Liberal Alliance være med til at hjælpe EU tilbage på rette spor, og skabe et EU hvor de forskellige kulturer og indenrigspolitikker ikke forsøges ensrettet, men i stedet gives fri til at udvikle sig i de enkelte lande. Vi skal have et EU der gør samhandel og fri bevægelse nemmere men som ikke har et overstatsligt mandat til at regulere og kontrollere de enkelte medlemslandes interne politik. Som liberal kandidat forbeholder jeg mig retten til at være for det indre marked i EU og alle de fordele det bærer med sig uden at betingesløst acceptere den strøm af frihedsinskrænkende direktiver og initiativer, som de danske politikkere alt for længe har opgivet at kæmpe imod. Det er på tide at vi giver EU en borgerlig profil og tvinger unionen i en retning som er markedsorienteret og præget af fornuft i stedet for en dominerede bureaukratisk enhed som som skaber flere forhindringer end muligheder
Demokratiet tilbage til danskerneEt af de store problemer med EU er at det er stort set umuligt for borgerne at identificere hvem der fører hvilken politik i EU. Det resulterer i at politikerne ikke føler et ansvar overfor dem de er valgt til at repræsentere. Vi bør derfor flytte de kompetenceområder som kun berører de enkelte medlemslande tilbage til de nationale parlamenter, så vi kan få de relevante debatter hvor de hører hjemme og hvor vælgerne har størst mulighed for holde politikerne ansvarlige for deres beslutninger. At snige lovgivning ind igennem EU-direktiver er udemokratisk og ikke værdigt for et moderne samfund som vores. Vi må derfor arbejde for at begrænse EUs kompetancer til kerneområder som har relevans på tværs af landegrænser såsom miljø, bekæmpelse af terror, Grænseoverskridende kriminalitet og den fri bevægelighed af varer, kapital, arbejdskraft og tjenesteydelser.
|